Fri fragt ved køb min. 500 DKK

Om Shangri-La

"Shangri-La's produkter bliver udviklet og produceret i Danmark, på vores egen lille fabrik, midt i den skønne vestjyske natur. Vi er enormt stolte af, at have nogle af landets dygtigste eksperter med, som en fast del af vores hold. Både fordi, det gør det muligt for os at udvikle produkter af enormt høj kvalitet, men samtidig fordi vi kan stå 100% inde for hvert et produkt, hver en ingrediens og måden det  hele bliver bragt til verden." - Doris Westphal, Indehaver af Shangri-La.

 

Bæredygtig kvalitet

Vi udvælger råvarer med nøje omhu og omtanke for vores miljø - et ufravigeligt princip, der har sat et urokkeligt præg på arbejdsgangen, helt ned til mindste detalje. Vi anvender derfor kun råvarer af bedst mulige kvalitet, uden at tage hensyn til prisen. Det gør det muligt for os, at fremstille hudplejeprodukter som er højkoncentrerede og meget drøje i brug.

 

Skønhed og videnskab

Vores produkter fremstilles med udgangspunkt i dokumentere effekter, og anvendelse af de bedst mulige råvarer der findes. For os betyder kvalitet mere end pris, da vi ved hvor høj betydning råvarernes kvalitet har for det endelige slutprodukt du får i hænderne.

 

Kvinden bag Shangri-La

Direktør Doris Linde Westphal blev som 24 årig headhuntet af stifter Erling Westphal til salgschef for Shangri-la. Hun kom fra en et stort amerikansk brand, med en baggrund fra kosmetolog, make-upartist, samt erhvervsøkonomi og marketing, og fik i løbet af kort tid trimmet virksomheden til, og udvidet forretningskonceptet "Homeparty", som alle kender i dag. I 80'erne kunne man se de lyserøde Shangri-la biler alle steder i Danmark.

Men da en virksomhed består af meget mere, end blot salg, kom den nysgerrige og altid læringsvillige Doris, 5 år i mesterlære hos Europas bedste produktudvikler, og har siden brændt for faget. Med stor dygtighed og indsigt i markedet har hun udviklet prisvindende produkter under mottoet: ”Alt kan lykkedes - intet er for svært". I 1997 overtog Doris Linde Westphal virksomheden, og har siden da haft aktiemajoriteten.

 

- ”Det har været meget mig magtpåliggende, at fortsætte og udbygge de oprindelige idealer, hvorfor de stadig er drivkraften bag Shangri-La”. - Doris Linde Westphal.

 

I dag drives virksomheden i samarbejde med nogle meget kompetente medarbejdere, med stor dedikation for deres fag.

Hos Shangri-la sker der for tiden en mange forandringer. Virksomheden fylder 50 år i 2019 – der lanceres nye produkter, bygges om og bygges til, og der er indgået samarbejder på kryds og tværs i hele Danmark. Alt sammen med et ønske om, at give danske kvinder, mænd og børn mere velvære - både indeni og udenpå. En holistisk tankegang, der har præget virksomheden siden grundlæggelsen, og stadig lever videre i fuld flor.

 

- ”Vi tør godt sige højt, at vi mener, at vi har nogle af landets bedste produkter. De er ikke kun gode for dig og din hud, de er også produceret i Danmark med omtanke for miljø, på basis af naturlige ingredienser og gode arbejdsvilkår. Det er grundstenene og kerneværdierne i vores virksomhed, og dem vil vi aldrig gå på kompromis med."

 

Af samme grund har fabrikken eget udviklingslaboratorium og fabrik, hvor produkterne produceres.

 

- "Vores produkter og deres virkning har altid været på samme høje niveau med andre eksklusive mærker, og ofte forud for deres tid. Vi var nogle af de først, der kom på markedet med collagen creme og farvet hårlak. Vi har altid været banebrydende når det kommer til at anvende nye ingredienser, og har med vores home parties lavet en 50 årig lang forbrugerundersøgelse, med støtte fra alle vores fantastiske værtinder. Til vores home parties er vi så heldige, at vi både kan forkæle og fortælle flere fantastiske kvinder, med smag for luksus, om produkter der virker.Vi lever stadig efter "Så rent som muligt- men med stor virkning". Alle skal føle, at de har råd til den luksus, som vi mener, at alle kvinder fortjener. Uden at skulle gå på kompromis. Derfor er Shangri-la: "affordable luxury".