Fri fragt ved køb min. 500 DKK

Hårets opbygning og struktur

Hårets opbygning og struktur

 

Sundt og velplejet hår - og en lækker frisure - det vil de fleste af os gerne have, ik?

For vores hår signalerer nemlig meget om, hvem vi er. Vi har måske ikke nødvendigvis et ønske om, at blive husket for vores flotte hår - men vi vil med garanti helst ikke huskes for det modsatte: slapt, mat og glansløst hår.

Hårets tilstand kan variere fra person til person, da både arvelige og genetiske forhold spiller en rolle. Ligesom nogle af os har tykt og voluminøst hår, har andre af os en lidt tyndere hårprak. Antallet af hårstrå har vi ikke megen indflydelse på - vi fødes med dem vi har, og der kommer ikke flere til med årene. Hårets farve, form og tykkelse er forskelligt, og kan lidt groft opdeles på følgende måde:

  • En blond person: har omkring 120.000 hovedhår, hvor det enkelte hårstrå er meget fine og tynde.
  • En brunhåret person: har omkring 100.000 lidt grovere hår.
  • En rødhåret person: har omkring 80.000 meget kraftige hår.

     

    Hårets struktur

    Det siges at håret er dødt, og det er den yderste del af hårstrået måske også, for det indeholder hverken nerver eller blodårer. Men den levende del af håret ligger under hudoverfladen og er i særdeleshed levende. Derfor er det vigtigt at give god behandling og pleje til hovedbunden, da den er afgørende for hvordan hårets struktur er - og bliver.

    Den synlige del af håret hedder hårskaftet - men håret har været længe undervejs før det er blevet synligt. Hårvæksten starter nemlig under huden. Hvert enkelt hårstrå er forankret i hårløgetHårroden ligger i et rør, som hedder hårfolikken eller hårsækken. I bunden af hårløget sker blodtilførslen gennem hårpapillen, der sikrer at håret får næring og kan vokse. Hårpapillen forbinder nemlig hvert enkelt hårstrå med kroppens blodforsyning. Cellerne i det enkelte hår bevæger sig vedvarende op imod overfladen. Efterhånden som cellerne kommer længere og længere væk fra deres ernæringskilde (hårpapillen), omdannes de til hårkeratin - et proteinstof, som håret består af, og er det samme materiale som vore negle. Processen kaldes "keratinisering".

     

    Hårskaftet kan deles op i 3 dele:

    1. En indre svampeformet hårmarv, der ligger i en marvkanal.
    2. Midterste barklag, er den vigtigste del da den beskytter hårmarven, og udgør ca. 80% af hårskaftet.
    3. Yderste cellelag kaldes cuticula skællag.

    Marv og bark kaldes ofte hårets fiberstamme. Cuticula består af celler, som lapper over hinanden som tagsten. Når Cuticula "pladerne" er intakte og ligger pænt glat over hinanden, er håret blankt og skinnende. Men hvis "pladerne" beskadiges og begynder at løfte sig, på grund af for kraftig børstning, farvning, afblegning, permanent, for meget sol og saltvand, ja så slides Cuticulapladerne og skilles fra hinanden. Hårets overflade bliver ujævn og der opstår filtring af håret, - i spidserne spaltning. Håret får et mat og kedeligt udseende, fordi lyset ikke reflekteres på den ujævne overflade.

     

    Hårvask

    Jo mere man forstår hårets opbygning, desto mere opdager man at hårpleje faktisk er en hel videnskab. Selv en dagligdags begivenhed, som hårvask, har stor betydning og kan påvirke hårets udseende. Håret indsuger vand ved vask og undersøgelser har vist at håret udvider sig med hele 14% i diameter og 1 - 2 % i længden, i forhold til tørt hår. Dette betyder, at håret er langt mere udsat for beskadigelser i fugtig tilstand, hvorfor behandlingen i forbindelse med hårvask har stor betydning. Under huden er der til de enkelte hårstrå knyttet en hårmuskel og talgkirtel, der påvirkes når håret vaskes og masseres.

    Frisuren og hvordan håret er at sætte, påvirkes også ved hårvask. Når hovedbunden masseres,stimulers hårmusklen og håret løfter sig, bliver spændstig og håret virker således mere fyldigt. Gnider, gnubber og skrubber man på hovedbunden i stedet, påvirkes talgkirtlen og der frigives fedtstof - og frisuren holder ikke.

    Det er derfor vigtigt at pleje og behandle håret med en blid hårshampoo, der ikke irriterer hårbunden, da det er afgørende for hårets tilstand og vækst.

     

    Fakta om hår:

    • Hårets tykkelse varierer fra 0,2 til 0,5 millimeter i omfang.
    • Håret vokser hele tiden. I gennemsnit 0,35 mm. i døgnet = ca. 1 cm. pr. måned. Lidt hurtigere om sommeren, hvor håret opsuger mere D-vitamin fra solen, og hvor friske grøntsager er mere vitaminrige.
    • Håret vokser i faser, hvor ca. 90% af hovedhårene hele tiden er i vækst, hvorefter de falder af - og efter en hvilefase på ca. 2 - 3 måneder kommer de i vækst igen. Vi mister således ca. 50 - 100 hår, hver dag, og det er således forståeligt, at vi kan se løse hår i hårbørsten og håndvasken hver dag.

    Flere indlæg

    0 kommentarer

    Skriv en kommentar

    Alle kommentarer godkendes inden de offentliggøres.